Hvorfor holdes khutbaen på arabisk?
Arabisk er ikke et vilkårligt valg. Det er sproget, som Koranen blev åbenbaret på, og det sprog, som Profeten ﷺ holdt den første khutbah på i Medina.
إِنَّا أَنزَلْنَاهُ قُرْآنًا عَرَبِيًّا لَّعَلَّكُمْ تَعْقِلُونَ
"Vi har sendt den ned som en arabisk Koran, for at I skal forstå." - Quran 12:2 (Yūsuf)
Retsskolernes holdning
Størstedelen af de klassiske lærde, malikī, shāfi'ī og ḥanbalī, mener, at khutbaens kerneelementer (ḥamd, ṣalāh over Profeten ﷺ, et Koranvers og opfordringen til taqwā) skal holdes på arabisk, så længe det er muligt. Den ḥanafitiske skole giver bredere plads til andre sprog, men også der er arabisk den foretrukne og normale praksis.
Årsagen er ikke kun juridisk. Khutbaen forbinder hver menighed om fredagen med ummahen i hele verden: de samme vers, de samme formuleringer, det samme sprog som Profeten ﷺ selv valgte.
وَمَا أَرْسَلْنَا مِن رَّسُولٍ إِلَّا بِلِسَانِ قَوْمِهِ لِيُبَيِّنَ لَهُمْ
"Vi har ikke sendt nogen budbringer ud undtagen på hans folks sprog, så han kunne gøre det klart for dem." - Quran 14:4 (Ibrāhīm)
Hvor oversættelsen hører hjemme
At khutbaen er på arabisk betyder ikke, at forståelsen er uvigtig. Tværtimod: verset ovenfor siger li-yubayyina lahum, "så han kunne gøre det klart for dem." Mange nutidige lærde tillader og opmuntrer derfor til en forklaring eller oversættelse ved siden af den arabiske khutbah, især i moskeer med mange konvertitter eller unge muslimer, der endnu ikke kan arabisk.
Det er præcis der, Minbar hører hjemme: khutbaen forbliver på arabisk, som Sunnah bevarer den, og menigheden læser meningen med på sin egen telefon, uden at imamen behøver at bryde prædikenens flow.